Uge 1 - Mødet med vores aktivitet

MIT FØRSTE MØDE MED AKTIVITETEN!

Hej.
Jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv og hvilke tanker jeg har omkring at skulle prøve at skabe struktur i min hverdag og hvorfor jeg har valgt at det skal være min aktivitet i gennem dette forløb.
Mit navn er Josefine og jeg er 21 år. Jeg bor med min kæreste og jeg har aldrig skrevet et blogindlæg før, så springer bare ud i det :-)
Jeg går på UCN ergoterapeut uddannelsen i Aalborg og som der står i velkomsten har vi skulle vælge en aktivitet. Jeg vil prøve at strukturere min hverdag i håb om at kunne få mere overskud til f.eks., at kunne sætte mig ned i sofaen uden at skulle have dårlig samvittighed over jeg måske ikke lige har fået handlet ind, tørt støv af, lavet lektier og meget mere. Det jeg vil forsøge mig med er, at lave nogle faste dage hvor jeg gør bestemte ting og lave indkøbs sedler, så når jeg er ude og handle ikke kommer hjem med alt mulig jeg ikke skal bruge for. Det bliver til mange penge hvis jeg handler hver dag, så vil forsøge at lave en slags madplan så jeg eventuelt kan nøjes med at handle et par gange om ugen.
Jeg tænker at det med at sige til mig selv når jeg kommer hjem fra skole, at jeg skal sætte mig ned og lave de lektier som vi har for til den næste dag, og måske nogle gange læse lidt foran, så jeg også kan holde en dag "fri" fra lektierne og koncentrer  mig om nogle andre ting.

Jeg håber at det kommer til at skabe ro i min hverdag, men nu må vi se.
Det var min debut som blogger og det var det jeg havde indtil videre

- Josefine




Hej!

Jeg hedder Therese og jeg er 21 år.

Efter at jeg er blevet ergoterapeut studerede, synes jeg mit hverdagsliv er blevet lidt hektisk, og det har medført, at jeg har svært ved få noget af det der super vigtig for mig ind i mit liv. Nemlig mit sociale liv med mine venner. Inden jeg startede på studie, så jeg mine venner hver dag, men det er der simpelthen ikke tid til mere. Så mit formål med aktiviteten er at skabe struktur ved hjælp af detaljeret planlægning og selvfølgelig også med samarbejde med mine venner.

Jeg har tænkt lidt over hvordan det er bedst for mig at skabe tid til mine venner, men der var mange faktorer jeg skulle tage hensyn til. Hvor lang tid skal jeg være i skole, hvor meget forberedelse er der til denne uge, hvornår ligger mine volleyball træningstider, hvornår skal jeg spise i forhold til dem, hvornår ligger mine kampe, hvornår skal jeg på arbejd, osv. Jeg ville begynde med at lave et skema i hånden over to uger, og efter jeg har sat skemaet op, kunne jeg ud fra det se, hvornår der lige var to timer, hvor jeg kan være lidt sammen med én af mine venner til en kop kaffe eller noget andet som ikke er så krævende.
Så skulle jeg i gang med at sætte mig ned og tegne et skema i hånden. Ved første øjekast på det blanke papir, tænkte jeg godt nok, at jeg aldrig får skrevet det hele ned. Men i sidste ende lykkedes det, selvom det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med. Skal jeg virkelig gøre hver anden uge? Jeg kiggede på mit skema samtidig med at min kalender var åben på min computer. Det var lige før jeg havde lyst til at give mig selv et ordenligt klap i panden, da min kalender er sat op på lige nøjagtig den måde, som havde brug for. I stedet for at skrive det hele ned i hånden, hvorfor ikke bare have det i min elektroniske kalender, som jeg alligevel altid har på mig?

Nu har jeg fået skrevet alle de ting jeg skal ned i min kalender. Jeg h faktisk allerede fået aftalt noget aftensmad tam tam sammen med min veninde om 2 uger. Så det er et kæmpe fremskridt. Lige nu sidder jeg faktisk med en lille succesfølelse. Gad vide hvad alt det her ellers kan give mig i fremtiden :D
- Therese



HEJ LÆSERE!
1.jpg
Mit navn er Tenna og jeg er 24 år. Som tidligere skrevet i velkomsten er jeg efter sommerferien startet på ergoterapeutuddannselsen. Derudover arbejder jeg i salling, dyrker gymnastik to gange om ugen og samtidig skal have tid til familie, venner og kæreste - psst... og så er der jo også lige alle de der lektier. Efter min mening er det mange ting i løbet af en uge og det kan let blive uoverskueligt for mig at få tid til det hele, hvilket gør ondt, da hver ting har en stor betydning for mig.

Mit formål med aktiviteten er derfor at skabe struktur i min hverdag ved hjælp af planlægning.

Lige fra starten havde jeg planer om at lave et skema over min uge, men spørgsmålet var mere hvordan? Jeg skulle jo gerne have alle mine aktiviteter med i mit skema og synes derfor det var svært at knække koden til hvordan det var smartest at sætte det hele op.

Først prøvede jeg at tegne det hele i hånden, men det var alt for svært at finde rundt i. Jeg kom sådan til at tænke på kalenderen på en Mac-computer og synes det var smart at hver aktivitet havde hver sin farve, så jeg åbnede excel på min computer. Jeg gav hver min aktivitet en farve, skole - grøn, gymnastik - rød, lektier - lilla osv. Startede med at sætte mit skoleskema ind i mit skema, derefter gymnastik og så arbejde - det gav nu mere mening og jeg fik overblik. Jeg manglede nu kun lektietiden og PUHA… det er altså lidt svært at vurdere hvor meget tid man skal bruge. Jeg har derfor valgt at sætte meget tid af - hellere for meget end for lidt.
Jeg har nu lavet et ugeskema over de næste to uger og føler allerede nu at jeg er blevet mere rolig. Jeg spekulerer ikke over hvornår jeg skal gør de forskellige ting, jeg ved jo hvornår tingene skal gøres bare ved at kigge på mit skema. Jeg håber at jeg nu kan være til stede i den enkelte aktivitet - altså være til gymnastik når jeg er til gymnastik og ikke tænke over hvad jeg ellers skal nå den dag.
Skema.png
Jeg kan allerede se kæmpe fremskridt og er spændt på hele processen.

- Tenna




Hej!
Mit navn er Amalie. Jeg er 22 år og skriver hermed mit første blogindlæg. I forbindelse med ergoterapeutstudiet har vi et forløb om aktivitet og deltagelse, hvor vi på denne blog, som tidligere skrevet, vil ligge vægt på planlægning af hverdagen. Her handler denne planlægning for mig om at skabe struktur og overblik i dagligdagen, for jeg er overbevist om at overblik er lig med overskud. - Og overskud er netop dét jeg savner i min hverdag som studerende.
Formålet for mig er derfor i sig selv at give mig mere overskud via en planlægningsoversigt og dermed få tid til andet end studieforberedelse, som for mig fylder rigtig meget i hovedet uden det nødvendigvis er meget, der skal læses. Ved ikke at have noget overblik synes jeg, at der er en del mindre tid til veninder og det sociale - og det savner jeg. Derfor forventer jeg, at et skema hvor alt er samlet, vil kunne hjælpe mig til at genskabe overblikket således at jeg kan strukturere min hverdag og få tid til venner, familie og andre sociale aktiviteter.
Mit første møde med aktiviteten startede i selve tankegangen om hvordan jeg ville lave skemat, hvortil jeg valgte at lave det i papirform. Ved dette valg føler jeg, at det er et plus for mig, at jeg ikke er afhængig af andet end min blok og blyant. Denne planlægnings-aktivitet kræver tid en gang om ugen og lidt tid løbende til at notere eventuelle aftaler, hvilket passer mig godt. Jeg har ved mit første møde sat mig med papiret og lavet min uge-oversigt, som med tiden sikkert udvikler sig og måske bliver mere avanceret end denne første. Mit skema indeholder en oversigt over skoledagen, arbejde, studieforberedelse og hvornår der er tid til venindeaftaler. Føler allerede at den har hjulpet mig til at få overblik og overskuddet ved jeg, helt sikkert kommer til at følge med. Tænk hvor lidt der faktisk skal til for at få en bedre og gladere hverdag!
- Amalie :-)
Hej til bloggen

Mit navn er Dennis, jeg er 34 og dette er starten på en blog der kommer til at løbe over de næste par måneder. Emnet bliver hvordan jeg vil prøve at tackle familieliv og studiet på ergoterapeut hos UCN på en fornuftig måde og produktiv måde, hvor studie ikke tager bagsædet ved at blive lagt ind i de ganske få friperioder der dukker op i hverdagene.
Med en gravid kæreste, to lejligheder der er opsagt og nu skal sættes i stand samt et hus der står klar til indflytning fra fredag (5dage) er dette en ret stressende periode hvor læsning ofte foregår sidst på dagen når der er faldet ro på, men også hvor man selv er træt og lettere uoplagt. Ved hjælp af denne aktivitet vil jeg forsøge at prioriterer, strukturerer og effektivisere den hjemmelige studietid.
Da vores skema svinger meget fra uge til uge og arbejdspresset ligeledes er forskelligt vil jeg fokusere på mine weekender som der hvor hovedparten af mine hjemmestudier skal placeres – ved at læse teorien for mandag, tirsdag og onsdag i løbet af weekenden, vil min arbejdsmængde i de mere stressende hverdage, være langt mere overskuelig.
Ønsket for denne aktivitet er at hverdagslivet og studielivet forenes i en symbiose hvor det fremstår som en helhed fremfor at det skal være to kæmpende interesser hvor der konstant skal gives afkald på noget for at få plads til det hele – slutresultatet skal gerne resulterer i en mindre stresset hverdag og en mere produktiv weekend.
- Dennis

Hey blog! :-)

Jeg vil i dette blogindlæg fortælle lidt om mig selv og den aktivitet jeg har valgt i forbindelse med vores forløb aktivitet og deltagelse

Mit navn er Martin og er 22 år, og jeg er lige begyndt på 1. semester på ergoterapeutuddannelsen. Jeg har i de seneste to år haft sabbatår, som jeg har bl.a. har brugt på at arbejde i hjemmeplejen og på et lager. Udover at være studerende bruger jeg min hverdag på at træne, være sammen med makkerne og tilbringe min tid sammen med familien. Da studielivet er uvante rammer i forhold arbejdsmarkedet som jeg i de seneste to år har vænnet mig til, så savner jeg mere tid og overskud i min hverdag. Jeg har i den seneste tid måtte prioritere nogle ting og tilsidesætte andre, fordi jeg ikke har haft noget overblik eller tid i min hverdag.

Men at skabe struktur i hverdagen er nemmere sagt end gjort. Selvom jeg er ressourcebevidst og strukturende i min hverdag, skrider den plan jeg har i hovedet altid og jeg når ikke altid de ting jeg har planlagt for dagen. Derfor var jeg også selvbevidst om at nye metoder måtte træde i kræft.  Derfor stillede jeg mig selv det spørgsmål ”Hvordan gør jeg min hverdag mere uoverkommelig?”. Efter mange løsningsforslag kom jeg frem til, at en ugeplan og madplan var løsningen på dette. Først vidste jeg ikke hvordan jeg skulle gribe det an, eller hvordan jeg skulle stille det op og er stadig ikke helt sikker. Men jeg forventer heller ikke jeg mestre det til fulde første gang :-D

Hvad har jeg så gjort og hvad er min videre mål? 


Det første jeg gik i krig med var min madplan. Jeg har ud fra en kostplan lavet en indkøbsliste over de ting jeg skal bruge i løbet af en uge, så jeg slipper for de mange dag-til-dag indkøb som jeg ofte foretager mig, og i stedet købe det hele på en gang. I og med jeg helst skal spise seks gange om dagen kræver det noget strukturering af hvordan jeg griber min dag an. Derfor er min næste opgave at lave en struktureret plan over min uge, hvor skole, fritidsinteresser og familie skal inddrages. Da jeg af og til kan være en smule spontan kender jeg mig selv godt nok til, at jeg ved skal lave plan over alle ugens dage, så jeg netop får tid til de ting jeg gerne vil få ud af dagen. Jeg glæder mig til at komme et skridt videre med min aktivitet! :-)

//Peace out





Hej!
Jeg hedder Sasha og er 19 år gammel. Efter at være begyndt på ergoterapeutuddannelsen synes jeg, at alt lige pludseligt blev meget mere stressende, end det ellers plejede at være. Tid til min familie, venner og kæreste syntes at være meget svært at få klemt ind i en hverdag som studerende. Desuden er jeg hjælpetræner til børnespringgymnastik lørdage, som også lige skal passe ind samtidigt med alt andet.
Så derfor syntes jeg, at det, der ville gøre en forskel i mit liv, var at få mere struktur indblandet i min hverdag. Derfor valgte jeg at skulle lave en eller anden form for ramme for, hvordan min hverdag skulle se ud mht. hvad jeg skulle lave i fritiden, og hvornår jeg kunne sætte tid af til at være sammen med familie, venner og kæreste, og bare generelt holde styr på, hvornår jeg skulle de forskellige ting.
Formålet for mig er altså at få mere overskud i min hverdag, så kan jeg få mine planer ned på skrift i stedet for at skulle rende rundt og huske på dem i hovedet.
Jeg købte en kalender i Bog og Ide, hvor der er en måned på hver side. I den har jeg løbende skrevet op, hvad jeg skulle de forskellige dage. Dermed har jeg fået et overblik over en hel måned ad gangen.
Jeg prøvede at lave et ugeskema i hånden, men hvordan det lige skulle gøres, var ikke ligefrem nemt. Det gjorde det faktisk mere uoverskueligt. Så for mig har månedskalenderen virket indtil nu.
- Sasha :))
Hej bloggen! (bedre sent end aldrig, ved I nok)
Mit navn er Michala, jeg er 21 år gammel og læser til Ergoterapeut på UCN i Aalborg.
Jeg startede på studie den 5. september, og to dage før, altså den 3. september, flyttede jeg hjemmefra for første gang. Efter jeg er flyttet hjemmefra, kan jeg mærke at jeg har svært ved at få lavet noget ordentligt mad, tænke fremad og handle ind. DERFOR har jeg valgt at min aktivitet skal være ”struktur og planlægning af madlavning”. Jeg forventer og håber at min aktivitet kan give mig mere ro og overskud i hverdagen, for med lektier, venner, familie, arbejde og fritidsinteresser, er det noget jeg føler at jeg har brug for!
Jeg har valgt at holde styr på min madplan i form af et skema, som indtil videre er lavet i hånden. Jeg har i sinde at lave madplan for 2 uger ad gangen, og handle ind ca. en gang om ugen. Vi arbejder jo i Beta, så måske det når at ændre sig når jeg har lært af mine erfaringer.
Der hvor jeg bor nu, er der en smule forhindringer i forhold til mine køkkenforhold – de er ikke helt fantastiske. Men det går, og det går endda fint! Trods en del arbejde (som ligger hen over aftensmaden), går det godt med at overholde min madplan.
Ovenover kan I se min indkøbsliste og min skitse af min madplan for uge 39 og 40 - Ihh hvor bliver det spændende at arbejde og udvikle på min aktivitet!
- Michala

3 kommentarer:

  1. Det er virkelig spændende hvilken betydning jeres planlægning kommer til at have for jer. Det virker rigtig godt med billeder af jeres proces og forkellige måder at gribe planlægningen an på. Det er rigtigt fint at I har jeres eget mål og egne forventninger bevidst. Jeg er nysgerrig på hvordan I udvikler på kalender ideen og hvad det kræver af jer at holde fast i den når hverdagen kører videre med jer :-) Tine

    SvarSlet
  2. Dejligt med flere indlæg. Hvordan har jeres livsfase betydning for hvilke forventninger I har til jer selv om hvad man skal kunne, det man skal nå, alt det man skal være den del af - måske også andres forventninger til jer... Spændende om denne aktivitet betyder at I kommer til at ændre på nogle forventninger hos jer selv eller andre. Flere af jer forholder jer i hvertfald på forskelligvis til at I ønsker ændringer i hverdagen, hverdagens rutiner og aktivitetmønstre... men I forholder jer, i nu, ikke til om der er noget der skal ændres, noget der skal ud eller ind i jeres hverdag :-)

    SvarSlet
  3. By the way.. omgivelser - noget med det virituelle rum - kunne måske være spændende for nogle af jer. Hvad betyder det at kunne eller ikke kunne tage planlægningen med i lommen? Tine

    SvarSlet